Hvad er en hjertestarter?

En hjertestarter er et elektronisk apparat. Det bruges til at forsøge at genstarte et hjerte, som er holdt op med at slå normalt. Det sker oftest på grund af hjertestop. Apparatet kaldes også for en AED, automatisk ekstern defibrillator. En hjertestarter analyserer selv hjerterytmen og kan, hvis det er nødvendigt, give et elektrisk stød, der hjælper hjertet tilbage til en mere normal rytme. Hjertestop kan ramme alle, både unge og ældre. Uden hurtig hjælp er chancen for overlevelse desværre meget lille. Derfor finder man hjertestartere mange steder i det offentlige rum: på togstationer, i sportshaller, ved større arbejdspladser og lignende steder, hvor mange mennesker samles.

En hjertestarter er udviklet, så den kan bruges af mennesker uden medicinsk uddannelse. Når man åbner den, guider en stemme dig roligt igennem hvert trin. Først skal elektroderne sættes på den bevidstløse persons bare brystkasse. Herefter vurderer maskinen selv, om der er brug for stød, og forklarer præcist, hvornår du skal holde dig væk og trykke på knappen, hvis et stød skal gives. Alt foregår automatisk, og sikkerheden er i top, så risikoen for fejl er lav.

Tid er helt afgørende, hvis en hjertestarter skal gøre en forskel. Allerede efter få minutter uden hjælp daler overlevelseschancen betydeligt. Derfor har hjertestartere en vigtig rolle, hvis nogen får hjertestop uden for hospitalet. Mange har aldrig prøvet det før, men de fleste kan lære at bruge en hjertestarter på kort tid. Det kræver især, at man tør tage initiativ, når situationen opstår, og derfor kan https://senior-online.dk/derfor-kan-kendskab-til-en-hjertestarter-goere-en-stor-forskel/ give et godt indblik i, hvor stor betydning kendskab til en hjertestarter kan have i praksis.

Hvornår og hvorfor bruges en hjertestarter?

En hjertestarter kommer i spil, hvis en person pludselig får hjertestop, så hjertet stopper med at pumpe blod rundt. Det kan ske uden varsel og kræver øjeblikkelig handling. De første minutter er kritiske, fordi hjernen hurtigt mangler ilt, og uden hurtig genoplivning kan der opstå varige skader eller dødsfald.

Det kan være svært at genkende hjertestop, især hvis man aldrig har oplevet det før. Typiske tegn er, at personen falder om, ikke reagerer på tiltale og enten ikke trækker vejret eller kun hiver efter vejret. I den situation bør man straks ringe 1-1-2 og begynde hjertelungeredning, mens en anden henter en hjertestarter. Mange moderne hjertestartere er placeret i skabe, men de fleste kan åbnes hurtigt. En del er tilgængelige hele døgnet, og det er blevet almindeligt at kunne se placeringer via apps eller kort.

En hjertestarter hjælper især, hvis hjertestoppet skyldes bestemte former for forstyrret elektrisk aktivitet, hvor hjertet flimrer eller ryster i stedet for at pumpe. Hvis hjertet er helt stoppet, kan apparatet ikke give stød, men ofte er der stadig en elektrisk aktivitet, hvor et stød kan gøre forskellen. Hvis du er i tvivl, skal du altid forsøge at bruge hjertestarteren. Maskinen analyserer selv og afgør, om der er brug for et stød.

Sådan bruger du en hjertestarter

At tage en hjertestarter i brug kræver ikke mange års træning. De fleste modeller er skabt, så alle kan bruge dem, også hvis det er første gang. Når du åbner apparatet, aktiveres en stemme, som tydeligt fortæller, hvad du skal gøre. Følg instruktionerne uden tøven og forsøg at bevare roen. Her er de typiske trin i processen:

• Åbn hjertestarteren og lyt til stemmens vejledning
• Fjern tøjet fra brystkassen, så elektroderne kan placeres direkte på huden
• Sæt elektroderne fast, præcis hvor billederne på elektroderne viser
• Lad maskinen analysere hjerterytmen. Ingen må røre personen under denne analyse
• Hvis maskinen anbefaler stød, skal du sikre, at alle holder sig væk, og trykke på stødknappen
• Følg altid apparatets videre instruktioner, som kan betyde, at du skal starte eller fortsætte med hjertelungeredning

Hjertestarteren er udformet, så den ikke kan give stød, hvis det ikke er nødvendigt. Hvis I er flere til stede, kan én fortsætte med hjertelungeredning, mens en anden gør hjertestarteren klar. Det er afgørende at handle hurtigt. Jo hurtigere man handler, jo større bliver chancen for, at personen overlever uden alvorlige mén. Selvom det kan virke voldsomt, er det bedre at prøve end slet ikke at gøre noget. Hjertestarteren guider dig hele vejen, og derfor vælger mange at træde til, hvis de ser en person få hjertestop.

Hvor finder man hjertestartere i Danmark?

I Danmark hænger der tusindvis af hjertestartere på offentlige steder. Mange er tilgængelige hele døgnet, mens andre kun kan benyttes, hvis bygningen er åben. Du kan ofte finde dem ved sportshaller, indkøbscentre, togstationer, større virksomheder og på centrale pladser. Flere skoler og institutioner har også sat hjertestartere op. De er typisk placeret i aflåste skabe med tydelig markering.

Du kan orientere dig om placeringen af hjertestartere i nationale registre, hvor et kort viser, hvor de hænger. Mange steder i landet er der sat skilte op, som peger i retning af nærmeste hjertestarter, især i bymidter og ved arrangementer med mange mennesker. I mindre byer kan hjertestarteren for eksempel hænge på væggen ved det lokale supermarked, forsamlingshuset eller et andet centralt sted. I nogle boligområder har beboerne i fællesskab sørget for, at der findes en hjertestarter tilgængelig for alle i nærheden.

I virksomheder og foreninger indgår hjertestarteren ofte som en del af deres beredskab. Medarbejdere får typisk en kort introduktion til, hvordan apparatet bruges, og hvor det er placeret. I det offentlige rum er tanken, at alle skal kunne tage apparatet i brug uden forudgående erfaring. Derfor er brugervenligheden i fokus, og instruktionerne er gjort så enkle som muligt. Det skal være trygt at tage ansvar i en nødsituation.

Hjertestarterens betydning for overlevelse ved hjertestop

Hjertestartere har haft stor betydning for personer, der rammes af pludseligt hjertestop uden for hospitalet. Tidligere var overlevelseschancerne meget lave, men med flere hjertestartere tilgængelige i det offentlige rum, kan hjælpen nu gives hurtigere end før. Det har haft en positiv effekt på mulighederne for at overleve. Hvis en hjertestarter bruges hurtigt. Allerhelst inden for de første tre til fem minutter. Sandsynligheden for overlevelse stiger sammenlignet med, hvis der kun gives hjertelungeredning.

Adgang til en hjertestarter kan også betyde, at flere slipper uden alvorlige skader på hjernen. Hjernen tåler ikke mange minutter uden iltet blod, og ambulancer når ikke altid hurtigt nok frem. Derfor er det vigtigt, at almindelige mennesker tør handle og benytte den nærmeste hjertestarter, hvis nogen falder om med hjertestop.

Der arbejdes løbende på at gøre hjertestartere endnu lettere at finde og endnu mere tilgængelige, blandt andet ved at placere dem udendørs på synlige steder. Mange kommuner og frivillige grupper informerer beboere om, hvor hjertestarterne er, og hvordan de virker. Flere tager et førstehjælpskursus for at blive mere trygge ved at reagere i en nødsituation. Hjertestarteren er dog lavet, så alle kan bruge den, også første gang man står i situationen.